Opdaterede retningslinjer

Oprettet d.

Retningslinjer fra DCU (Danmarks Cykel Union),

for Udendørs klubaktiviteter i grupper på op til 50 personer

Gældende fra og med 8. juni 2020.

Grundlaget for udendørs klubtræning er stadig, at klubmedlemmer respekterer og følger myndighedernes påbud og retningslinjer, og Danmarks Cykle Union opfordrer fortsat – og som altid – til at vise hensyn og samfundssind.

Klubhuse kan holdes åbent. Her følges retningslinjerne fra den kommune, hvor klubben er hjemmehørende, da disse kan variere fra kommune til kommune.

Forsamlingsforbuddet gælder til 8. juli. Det betyder, at man må mødes op til 50 personer under forudsætning af at både den enkelte og gruppen følger anbefalingerne ift. håndhygiejne, afstand og de følgende retningslinjer:

Før træning

  • Mød ikke op til klubtræning, hvis du eller en i din husstand har været syg i løbet af de seneste 14 dage – det gælder også, hvis du bare har haft småsymptomer, for du skal være helt symptomfri og rask, så du ikke risikerer at udsætte andre for smitte
  • Mød ikke op til klubtræning, hvis du er i risikogruppen
  • I må på intet tidspunkt samles flere end 50 personer – hverken før, under eller efter træning
  • Planlæg træningen, så grupperne ikke risikerer at ”smelte sammen” eller at skulle overhale hinanden
  • Mød op omklædt

Under træning

  • Hold minimum 1 meters afstand til hinanden til alle tider
  • Kør med større afstand ved intervaller/sprint/bakketræning eller andre hårdere øvelser
  • Spyt og snyd næse i tøjet - ikke ud i luften – og gør det altid alene bag gruppen
  • Undgå al fysisk kontakt og hold god håndhygiejne – medbring gerne håndsprit
  • Medbring selv slange, patroner, pumpe, dækjern, vand, energi mm. – brug ikke andres værktøj eller vand
  • Kør gerne i mindre grupper og gerne med den samme gruppe hver gang, så I i det tilfælde, at en rytter testes positiv for Corona virus, kun behøver at lukke ned for denne ene gruppes klubdeltagelse og ikke for alle andre, som han eller hun kan have været i kontakt med